| Type | Verbe |
| Phonétique | ekkaiomai |
| Origine | Vient de ἐκ et καίω |
| ἐκ | hors |
| καίω | allumer |
| Définitions | enflammer,enflammés, brûler. être en feu. être enflammé, brûler |
| Grec | Morphologie | Traduction | Répétition | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| ἐξεκαύθησαν | verbe, indicatif, aoriste, passif, 3e, pluriel | furent enflammé dehors | 1 |